Om AB Isted

Andelsforeningen Ab Isted af 1964 ligger på hjørnet af Saxogade og Istedgade midt i det pulserende Vesterbro. Et Vesterbro, som har ændret sig enormt over de knap 20 år siden ejendommen gennemgik den store sanering. Det gamle arbejderkvarter er langsomt men sikkert blevet trendy og mange tidligere små dagligforretninger er nu overtaget af caféer, frisører, og modeforretninger. Heldigvis er der også et stort præg af imigration på Istedgade. En masse etniske take away forretninger, samt hyggelige grønthandlere og døgnkiosker.

Vi har ca. 10 min gang til Hovedbanegården, lidt kortere til Dybbølsbro og om nogle år rykker Metroen ind på Enghave plads. – Udenfor døren fører bus 10 og 14 os direkte til Rådhuspladsen eller til Flintholm,

Hvis vi går op til Matthæusgade og drejer til højre ligger først Saxoparken, hvor der er , basketbane, hundetoilet samt Naturværkstedet , hvor man kan sidde og nyde årstidens blomsterflor. Længere henne af Matthæusgade ligger Otto Krabbes plads, hvor der er lyst og åbent med plads til at slikke sol og sidde og læse på bænkene,  og  til slut kommer du til Skydebanehaven. Her er en herlig bemandet legeplads for ungerne i den ene ende og græsplæner, blomsterbede og bænke, hvor man kan nyde lidt ’landlig’ idyl.  Alle 3 oaser er nogle hyggelige smutveje på vej til og fra Vesterbrogade.

Går vi ud ad Istedgade kommer vi snart til Enghave Plads, hvor skaterne boltrer sig, og der er en basketbane og lavet bænke til alle, som tidligere nød bænkene på pladsen, som nu er under ombygning . Om nogle år vil der  være Metrostation her – Så bliver der forbindelser til Amager Strand og Lufthavnen samt Ørestaden og Vestamager plus alle de øvrige destinationer i storbyen, som kan nåes indefor en overskuelig tid!

Vi går videre til Enhaveparken, hvor der også er legeplads, græsplæner og nogle frodige blomsterbede. Rundt om søen med springvand i midten, er der masser af bænke og for enden af parken er den berømte plads med muslingescenen, hvor der gennem mange år ved særlige lejligheder er blevet spillet op til stor fornøjelse for danseglade Københavnere. Første søndag i advent afholdes der julemarked af mere alternativ art . Juletræ af gamle cykelhjul med lys i – ganske fint og merget inspirerende – det samme om de mange ting, som kreative mennesker har lavet til lejligheden.

Vi går ned ad Saxogade forbi de ‘røde baner’ og Litauens plads, som er nyrenoveret og blevet et brugbart sted, hvor folk slår sig ned med picnic og ungerne leger – – videre op ad Dybbølsgade, hvor vi passerer den hyggelige og meget besøgte ‘bystrand’ ved KIOHSK på hjørnet af  Sønder Blvd. over Dybbølsbro

når vi snart til Fisketorvet, hvor der ligger et havnebad ved siden af hotel Island – er vi på cykel  skal vi ad cykelslangen over broen til Islands Brygge. På Islands Bryggesiden er der også et svømmebad samt masser af græsplæner og plads til udendørs aktiviteter – og så er der  mulighed for dejlige ture i og langs vandet på begge sider af havnen og har du tid og overskud kan du vade lige ind på Fælleden og få nogle fine fugleoplevelser som f.eks. en miniudgave af sort sol og i maj måned masser af nattergalesang.

Vi bor på stenbroen ja – men har alle muligheder for at nyde natur lige rundt om hjørnet.